Residencen Manarola - Deiva Marina - Cinque Terre - Liguria
Cinque Terre: Manarola
Som anbragt på en klippesøjle højt over havet ligger Manarola som en kompakt ophobning af bygninger i livlige farver, næsten alle med en tagterrasse - den typiske “cassola” – hvor man i september efter vinhøsten hænger de bedste vindrueklaser op til fremstilling af Sciacchetrà.
Også her, som
i Riomaggiore, er floden der løber mellem husene næsten overalt overdækket, og danner hermed byens hovedgade, som slutter ved den karakteristiske indskæring i klippen, hvor bådene ved hjælp af armkræfter trækkes op.
Den skakbrætformede plads foran S. Lorenzo kirken, i den øvre del af byen, bliver ofte efter behov brugt som en lille sportsplads, hvor drengenes glade råben overdøver bilernes larm.
Herfra ville det være en god ide at foretage en smuttur til Groppo og Volastra, to rolige småbyer i indlandet.
En halv times tid til fods ad en sti, der løber mellem mangehundredeårige oliventræer, til toppen af bakken ved Volastra, hvor den friske luft og den smukke træomkransede græsplæne foran Sanktuariet for Madonna della Salute byder på et fortryllende panorama.